Praktisk information

Her finder du svar på praktikken omkring Hyldehusets private pasningsordning. Spørg endelig for mere information om stort og småt!

Åbningstider

Mandag: 6.30-16.30

Tirsdag: 6.30-16.30

Onsdag: 6.30-16.30

Torsdag: 6.30-16.30

Fredag: 6.30-15.30

Hvis der opstår andre behov, så finder vi ud af det. 

Alt inklusiv for en tryg start

I Hyldehuset er de fleste fornødenheder inkluderet i prisen. Det betyder mindre stress og mere tid til det, der virkelig betyder noget: dit barn.

Med i prisen er alle måltider, bleer, cremer (på nær specialbehov), barnevogn til lurene, godkendte cykelhjelme, godkendte autostole til de rigtig lange ture.

Det eneste I skal medbringe er skiftetøj, overtøj og sko til årstid og vejr :-)

Priser og tilskud

Få overblik over prisen for en plads i Hyldehuset og det kommunale tilskud, du er berettiget til.

Prisen for en plads er 11.500,-

Holbæk Kommune yder et tilskud på 7.649,- der udbetales direkte til jer forældre (2026)

Derfor vil egenbetalingen for en plads hos mig være 3.851,-

Der betales forud i alle 12 måneder.

Vikardækning

Information omkring hvordan der dækkes ind med vikarer, når jeg har ferie eller er syg.

Jeg er endnu ved at finde vikarer. Jeg satser på det vil være på plads snarest. Vikaren(e) vil dække ind ved sygdom, fridage og når muligt kortere ferieperioder. De lange ferier bliver meldt ud i god tid og så vidt muligt koordineret med jer forældre. Det vil som udgangspunkt være fastsat med tre ugers sommerferie, en juleferie og derudover aftalt med jer.

Ledige pladser

 

Pt. har jeg én enkelt plads ledig! 

 

Næste ledige plads:

August eller september 2027