Hvad vi tilbyder i Hyldehuset
En hverdag fyldt med hjertevarme, glæde og udvikling i Hyldehuset. Jeg skaber en tryg og forudsigelig ramme, hvor dit barn kan trives og udforske verden.

Ro, Relationer og Udvikling
I Hyldehuset tilbyder jeg en dagligdag med ro og forudsigelighed, hvor der er fokus på de gode relationer og udviklingen i fællesskabet. Jeg prioriterer genkendelighed, så børnene kan bruge deres energi på at undersøge og være nysgerrige på livet.

Udeliv og Eventyr
Jeg er stor fortaler for udelivet, og vi kommer til at tilbringe mange gode timer både i haven, i skoven lige uden for vores baghave og på ladcyklen ud i det blå. Naturen er vores legeplads, hvor vi udforsker og lærer sammen.

Hjerterum og God Mad
Jeg tilbyder en masse hjerterum, sang, fællesskab, udeliv og gode historier. Jeg serverer alle måltider i løbet af dagen, hvor størstedelen vil være økologisk. Vi aftaler indbyrdes og i fællesskab, hvad der er vigtigt ift. særlige behov, vegetarisk mad etc. Der vil være faste dage med varme retter og andre med rugbrød el. boller.
Opret din egen hjemmeside med Webador